Maddie Hjort

Jeg har været hernede på kysten siden 2002, har mægler firmaet Sunset Andalucia og har i den forbindelse haft megen kontakt med danskerne og har altid sørget for de fik underholdning, når de var hernede på ferie, musik eller udflugter.

Jeg bestræber mig altid på at folk ikke kun skal have en god fornøjelse, de skal have en oplevelse.

Jeg er ofte blevet kontaktet af kunstnere fra DK, der gerne ville spille hernede.
Så jeg har i de sidste 4 år været meget aktiv på musikscenen hernede og har sammen med uundværlige sponsorer været i stand til at give danskerne underholdning på højt plan.

Jeg forsøger altid at lave to shows med hver kunstner, en på hver side af Malaga.

Vores store oktoberfester er blevet en tradition hernede. Den startede jeg op sammen med Johnny Reimar i 2015 og vi har haft et væld af stjerner.
Folk kommer rejsende fra DK for at være med, så gå ikke glip af den oplevelse.

Jeg har altid min højre arm, Karina, med når jeg er ude, og det er Karina der altid tager imod folk i døren, når de ankommer.

Sponsorerne er som sagt uundværlige, da det er dyrt at lave arrangementer, så kunne du tænke dig at være en af dem, så kontakt mig.

Vi ses til fest!